Menu

Referat fra generalforsamlingen i januar 15

Kære KB Ribes venner,
Hermed lidt info fra den ”falske” hovedstad, og hvad der sker i KB Ribe for tiden…
For et par uger siden samlede vi alle dem, der kunne deltage til 2 timers indendørsfodbold på kunstgræs
med efterfølgende spisning og kolde øl. Leje af fodboldbanen betalte klubben. Jeg kunne desværre ikke selv
deltage grundet ferie, men har fået fortalt, at det var rigtig hyggeligt som altid. Vintermånederne er altid en
lidt stille periode i KB Ribe, men hver tirsdag er der arrangeret indendørs fodbold i Nørrebrohallen for dem,
der har tid og lyst.


Vi har måttet erkende, at vores træningsbane ude på Ørestaden ligger for langt væk, samt banens kvalitet
har gjort, at vi har valgt at opsige vores træningstid derude. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi er straks
gået i gang med at finde andre løsninger. Løsningen blev, at vi den 9. januar stiftede KB Ribe som en
forening med alt der hører til. Stiftende generalforsamling med valg af bestyrelse osv. Da vi for 11 år siden
stiftede KB Ribe, var det ikke et krav, at være en registreret forening, men digitaliseringen i Københavns
Kommune og DAI (vores fodboldforbund) samt muligheden for gratis træningsbane har gjort det
nødvendigt. Når Kommunen har godkendt vores vedtægter, får vi muligheden for at søge om
træningsbaner i Københavns Kommune – ganske gratis. På sigt vil vi også få mulighed for at søge
økonomisk tilskud til medlemmer under 25 år samt tilskud til drift af et klublokale, hvis vi kan finde et egnet
sted.

Til vores stiftende generalforsamling dannede vi også en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal lave
rekrutterings - og marketing arbejde, der skal sprede budskabet om KB Ribe i både Ribe og de ripensere, der
allerede er flyttet til København. Arbejdsgruppen har blandt andet sendt brev via Facebook til samtlige
ripensere vi ved, der bor i København, og som kunne have interesse i at spille fodbold. Derudover er
gruppen i dialog med Ribe Ugeavis, der vil komme forbi os på træningslejren i weekenden. Arbejdsgruppen
består lige nu af Jeppe Yde og Emil Berndsen.

KB Ribes bestyrelse er sammensat således:
? Formand: Steffan Adelhardt.
? Næstformand: Emil Berndsen.
? Kasserer: Casper Clement Grunert.
? 2 x suppleanter: Jacob Axelsen og Jeppe Yde.

Revisor og revisorsuppleant:
? Revisor: Mads Andersen
? Revisorsuppleant: Thomas Theede

Til den stiftende generalforsamling talte vi også om muligheden for at skifte forbund fra DAI til KBU. Der er
færre og færre hold i DAI, og hver sæson oplever vi desværre også, at 1 - 2 hold trækker sig fra turneringen.
Vi var i dialog med en fodboldklub på Frederiksberg, der spiller i KBU, om muligheden for at have et lukket
KB Ribe hold og på denne måde benytte deres meget gode faciliteter (klubhus, omklædning, 2 x faste træningstider på kunstgræs osv.).
En anden fordel var, at vi kunne starte i serie 3, og økonomisk var det billigere end at starte vores eget hold i KBU.

Vi kunne godt få et lukket hold til fornuftige penge, men vi måtte ikke spille i egne trøjer, og i tabellen ville
der ikke stå KB Ribe. Vi er stolte af vores hjemstavn, navn og logo så det kom slet ikke på tale om at danne
et lukket hold hos dem i denne omgang. Vi tager en sæson mere i DA, og ambitionen er oprykning til den
bedste række. Næste sæson kan vi igen overveje en flytning til KBU. Det kan også være, at vi næste år har
midlerne til selv at danne en klub under KBU…

Følgende spillere har betalt kontingent til sæsonen 2014:
? Jeppe Beier Berdsen
? Casper Clement Grunert.
? Jeppe Holst
? Thomas Ostermann
? Jacob Axelsen
? Steffan Adelhardt
? Emil Berndsen
? Daniél Moreno
? Mads Andersen
? Bjarne Christensen
? Jesper Jæger Henriksen
? Andreas Adelhardt
? Michael Bengtson
? Mikkel Vogt
? Jeppe Yde
? Rasmus Bruhn-Hansen
? Mike Madsen
? Niels Bertelsen
? André Brandt
? Mike Zim Andersen
? Jesper Nissen
? Thomas Theede
? Anders Schmidt
? Mathias Aalling
? Casper Bager Christensen


25 spillere!!! Det er virkelig godt og flere, end vi turde håbe på! Kontingentet er 600 kr. for en hel sæson, og
der kan betales af to omgange. 300 kr. i januar og 300 kr. til august. Dette hjælper især dem, der er på SU.
De markerede spillere er nye i klubben. Jeppe Holst har spillet lidt sidste år, når vi manglede folk. Jesper
Jæger er helt ny og spiller også rugby i København. Niels Bertelsen er tilbage efter et par års pause med
genoptræning af en knæskade. Vi ved, at der til sommer kommer 2-3 nye unge spillere. Det er blandt andet
den yngste Berndsen knægt, der efter sigende skulle være den bedste, da jeg spurgte ham til julefodbold
den 24. december i Roager. Emil og Jeppe havde ingen kommentarer?

Thomas Kusk har desværre valgt at stoppe som ”cheftræner”. Han har travlt med sit eget firma og med en kæreste fra Sverige, var der

mindre og mindre tid i kalenderen. Dette er selvfølgelig helt forståeligt. Thomas har de sidste par år ikke spillet nogen kampe, men udelukkende

brugt tid på at være træner. Han var blandt andet med til at sikre en oprykning til den nuværende a-række, og vi nåede til fjerde runde

i pokalturneringen – det bedste resultalt i KB Ribes historie. Emil Berndsen har overtaget rollen som ”cheftræner” og Jacob Axelsen er stadigvæk

assistenttræner sammen med en ny mand i trænerstaben. Det er Mads Andersen, der har været medlem i to år… Mads bad om lidt

spalteplads i dette brev, hvilket vidner om det helt unikke sammenhold vi har i KB Ribe… Mads skriver følgende:

Kære Venner,
I 2011 mødte jeg Andreas Adelhardt i Livgarde Dette var starten til min karriere i KB Ribe. I løbet af de 8
måneder lærte jeg mange ansigter fra Ribe at kende, og efter aftjent værnepligt flyttede jeg til København.
Jeg startede med at bo på Amager med 2 ripensiske piger, og i den forbindelse kom jeg til at møde endnu
flere fra Ribe. Jeg er sågar i et forhold med en ripensisk pige.
Så vidt jeg husker, så startede min fodboldkarriere for KB Ribe i januar/februar 2012. Jeg havde fået lov at
spille indendørs fodbold i Fodboldfabrikken sammen med klubben. Mit blik for spillet og min glimrende
teknik åbnede hurtigt øjnene hos de ældre i klubben, og efter kort tid blev vi enige om, at jeg skulle spille, når
sæsonen startede.
Siden da har jeg nydt at spille hver en kamp for KB Ribe, også de mindre sjove, som er endt med et nederlag.
Jeg er sikker på, at dette skyldes det høje humør, de sociale arrangementer og de dejlige jyder, som jeg er i
blandt! Jeg blev også hurtigt inviteret med på træningslejren i 2012, og herefter vidste jeg, at dette var den
rette klub for mig!
Mit navn er Mads Andersen, jeg er 23, født og opvokset i Holstebro. Jeg arbejder hos Novo Nordisk A/S i
Bagsværd, og til august starter jeg som revisortrainee hos KPMG.
Jeg har meldt mig som assistent træner i KB Ribe, da jeg føler, at dette er den rette klub for mig. De fleste fra
min omgangskreds, og fra Holstebro generelt, flytter til Århus for at studere. Derfor kan jeg godt komme til
at føle mig lidt alene i denne store by, og jeg beundrer det stærke sammenhold, som KB Ribe har skabt. Jeg
har derfor fået lyst til at være en større del af klubben og være med til at udvikle den.
Sammen med Emil Beier Berndsen og Jacob Axelsen er målsætningen at få KB Ribe til at rykke op.
Jeg glæder mig til at møde jer.

Mvh.
Mads Andersen

Pt. har vi tre spillere som ikke er fra Ribe. De har været med fra starten til genopbygningen af det ”nye” KB
Ribe, da vi havnede i et generationsskifte, der næsten kostede klubben sin eksistens pga. manglende spillere
og opbakning. Nu er vi tilbage og med fuld fart fremad! Vi glæder os som små drenge juleaften til
træningslejren 2014! Vi ses! – EVIGT VENSKAB!