869

U-19 - opdatering på pokalturneringen

Hold-nyheder
28. august 2011 - 19:43 af: Jane Grejsen

Vi har spillet to kampe i pokalturneringen.

I første runde møder vi Vojens, hvor vi skulle ud og vaske 5-1 nederlaget mod Vejen væk. Det må man sandelig sige vi gjorde, vi er foran 3-0 ved pausen, på en helt anden gang fodbold end det vi viste i Vejen. 2 halvleg bliver i knap så højt et gear, men alligevel stadig med godt spil fremad. Kampen ender med en 6-2 sejr, på en flot omgang fodbold, et resultat vi var meget tilfredse med.

2. runde var en kamp mod Næsbjerg, dagen efter vores kamp mod Tarp. Vi havde lavet lidt udskiftninger, og nogen af dem der døjede med småskader sad over.
Vi dominerer kampen med godt fodboldspil og forholdsvis stor omtanke, så vi sparede lidt på kræfterne. Der står 0-0 ved pausen, på trods af store muligheder, formåede Næsbjergs godt spillende målmand at holde målet rent. Kristian Purreskov der vikarierede for Rasmus Otzen i målet, var også vågen i et par situationer hvor Næsbjerg var nærgående.
2 halvleg bliver meget lig 1 halvleg, dog stort set uden chancer til Næsbjerg og fortsat pres på Næsbjergs mål. Det lykkedes at komme foran ved Simon Johansson direkte på frispark. 5-10 min efter kommer vi så på 2-0 ved Thomas C på straffespark. Efterfølgende kører vi på trods af et gult kort kampen hjem og vinder 2-0.

Næste kamp i pokalturnering bliver endnu et møde med Tarp, hjemme på Frøs Arena tirsdag d. 30/8.

Tæller-script