Det hele startede dog som et mareridt for trænere, forældre og spillere, da vi for 14 dage siden var på tur til Vojens BI, som på givet tidspunkt var puljens sidste plads og Vojens havde 0 point og -13 i målscorer. Da vi heller ikke havde høstet mere end ét point, var målet 3 point og kun 3 point!
Vi ramte en kæmpe OFFDAY! I alle kæderne! Et Vojens hold der bestemt ikke var bedre end os, men vi var ikke klar fra start og over hele linjen fungerede tingene ikke.
Kampen endte 2-3, hvor vi bagud 2-0, men henter derimod føringen og udligner til 2-2 med to mål af Hjalte. Et på straffespark og et fantastisk frispark på kanten af teltet. De eneste 5 min i kampen, hvor vi rent faktisk får tingene til at fungere.
Uheldigvis for os, kan vi ikke holde stik og Vojens scorer 2 min før tid til 3-2 og holder den efterfølgende hjem. Et meget bittert nederlag, men vi må erkende, at vi på ingen måder var sat ordentlig op til kampen, hvilken både trænere og spillere fik snakket igennem i omklædningsrummet efterfølgende. Realitet eller ej, vi er nu bundhold!
Kampens spiller blev Hjalte.
Vi brugte den efterfølgende uge og træningspas, på at få banket noget selvtillid i spillernes hoveder. Lige nu, var der i hvert fald ikke meget at juble over.
Vi tog derfor en snak med spillerne om, hvorvidt vi kan gøre os mere klar og tændte fra start i kampene, frem for vi først vågner op i anden halvleg. Der kom en masse gode idéer fra spillerne selv, som vi trænere tog med i vores oplæg til træning og næste kamp, hvor Haderslev kom på besøg.
ENDELIG!!
Kampen mod Haderslev blev en helt fantastisk kamp! Spillet vi efterlyste fungerede og Haderslev blev udspillet! Spillet kørte, aftalerne blev holdt, vi var dominerende fra start til slut og skabte en helt masse chancer!
Derfor var det heller ikke ufortjent at vi vandt kampen 4-1.
2 mål af Lasse Kiesbye på to skud inde i feltet.
1 mål af Hjalte på en tur fra siden af feltet.
1 mål af Morten efter en solo tur fra egen banehalvdel.
Alle mål var rigtig gode og flotte mål – Men det er hver at bemærke Mortens mål, det var en super solo tur op igennem hele Haderslev midtbane og forsvar.
Kampens spiller blev fortjent Lasse Kiesbye, der spillede en forrygende kamp og var hele tiden farlig oppe i angrebet!
LOKALBRAGET!!
Vi kunne knap nok få armene ned, før vi igen var af sted til kamp. Grundet vand på RBKs baner, var vi nødsaget til at flytte vores kamp til Hvidings baner. Bestemt ikke nogen fordel, da modstanderne netop var Hviding, som er tophold og nedrykker fra Mesterrækken. Når så det var sagt, så fortsætte ”uheldet”, og vores anfører Hjalte måtte pga. sygdom melde afbud til kampen. Derfor var der ingen tvivl om, at skulle vi hente point, så skulle der arbejdes!
Det er svært som træner at sige, at alle spillere var klar fra start, for når man kommer bagud efter 30 sek., så var der et eller andet der gik galt. Men vi er bare forfulgt af de tidlige mål, som vi så både til Pårup Cup, kampen mod Bredebro og Vojens. Det var ikke lige den start vi havde håbet på :-(
Det rystede os, men vi fandt hurtig ind i kampen igen og flere gode kombinationer skabte enkelte chancer og gode forsøg på Hvidings keeper, men målet udeblev.
1. halvleg var meget lige. Det virkede på Hviding som om, de havde svært ved at få deres spil til at køre, hvor vi valgte at være lidt mere passive og spillede os 4-5-1 fra starten af. Med lidt held havde der stået 1-1 til halvleg, men 1-0 til Hviding var fortjent nok.
2. halvleg begynder vi desværre at glemme vores aftaler og vi slår for mange bolde fremad, frem for at holde den på jorden. Hvidings trup bestod af mange høje spillere, så det var ikke lige den taktik vi skulle bruge. Men til vores held, får Hviding 2 x gule kort indenfor 1 min., og vi udnytter muligheden til at gå til 3-5-2 og presse Hviding i de 10 min vi var 9 mod 11.
Total dominerende og ikke ufortjent får vi scorede til 1-1 efter lidt klumpspil nede i feltet hvor det lykkes Lasse at få serveret en sukkerbold til Emil, som sparker bolden i nettet. En kæmpe forløsning for trænere og forældre! Vi forsøgte fortsat at holde presset, men vi kom aldrig rigtig frem til de helt farlige chancer. Vi går tilbage til 4-5-1 da Hviding bliver fuldtallig. Hviding dominere resten af 2. halvleg og skaber mange store chancer, men Mesa havde styr på tingene nede i sit mål.
Kampen ender 1-1, hvilket vi bestemt er tilfreds med, når Hviding inden kampen havde 10 point og en +målscorer på 19 mål.
Kampens spiller blev Mesa, som viste storspil og gode redninger!
Næste kamp er søndag mod puljens nr. 1 – Bredebro/Løgum.
André og Dennis.
Venlig hilsen
Dennis Ravn Thuesen
Privatrådgiver